15.5 C
Stege
lørdag, 30. september 2023

Opdatering: Voldsom brand i Hårbølle Havn – En person omkommet

Mest læste

En person er fundet død efter branden på bostedet Kernen i Hårbølle Havn. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Identiteten på den afdøde er endnu ukendt, men politiet har en mistanke om, at det er en ansat på institutionen. Før den pågældende person er blevet identificeret, vil politiet ikke oplyse om der er tale om en mand eller kvinde.

I løbet af formiddagen har politiet sikret at alle de unge fra bostedet er i god behold.

Det er endnu usikkert hvad der har været årsagen til branden, men en nabo slog alarm kl. 05.03.

Bygningen er svært brandskadet og mere eller mindre udbrændt.

Der er iværksat psykologiske støttetiltag for de berørte parter og de unge, der bor på stedet.

Politiets teknikere skal de næste dage arbejde med at klarlægge brandårsagen.


Her onsdag morgen står en institution på Hermodsvej i Hårbølle Havn i flammer. Branden kan ses adskillige kilometer væk, og brandvæsnet kæmper for at få slukket branden. Ifølge Ekstra Bladet er det ungdomsinstitutionen Kernen, der står i brand.

Kl. 05.03 i morges tikkede anmeldelsen ind om opholdsstedet Kernen, der huser behandlingskrævende børn og unge. I følge politiet er 7 unge tilmeldt adressen.

Ifølge Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi kan de ikke oplyse om der er nogle tilskadekomne. Flere ambulancer skulle dog være på stedet.

Opholdsstedet blev etableret i 2016 for at imødekomme et stigende behov for behandling af særdeles behandlingskrævende børn og unge.

Målgruppen på Kernen er børn og unge mellem 13 og 18 år med sociale, emotionelle og/eller faglige vanskeligheder og med risiko for at udvikle dyssocial personlighedsstruktur og/eller adfærdsforstyrrelser. 

- Annonce -spot_img

Flere Nyheder

SKRIV ET SVAR

Skriv din kommentar!
Skriv dit navn her

- Annonce -spot_img

Seneste Nyheder