Vi vil i dag opleve en forhøjet vandstand på vestmøns kyst. Det beretter Danmarks Meteorologiske Institut. Det sker efter et lavtryk fra Finland bevæger sig mod øst, mens et højtryk vest for Irland ligger stille. Dette giver anledning til hård vind til hård kuling her i Danmark til morgen, fra nord/nordvest. Dette kan også give nogle kraftige vindstød.
Da vinden er nordlig giver dette anledning til at der også kommer “en del vand” fra den Botniske Bugt.
Denne kombination af begivenheder, betyder at vi kan forvente en højere vandstand end normalt. DMI forventer at hele Østersøområdet i eftermiddag og aften kan opleve en stigende vandstand på mellem 110 og 130 cm over normal vandstand.
For lige at slutte den af uddyber DMI: “Dog vil Smålandsfarvandet opleve, at der her lokalt kan komme endnu mere vand, da man får et pres af vand fra både Kattegat og Østersøen.”
Da Smålandsfarvandet slutter ved vestmøns kyst, må vi derfor her på øen forberede os på en ekstra høj vandstand.