Vi får et varierende vejr med byger og perioder med regn. Temperaturen kommer til at falde lidt, men det vil fortsat være lunt for årstiden. Fra onsdag og fremefter er prognoserne usikre, men regnen vil i perioder skylle over Møn.
Mandag den 13. september 2021
Om mandagen kan vi forvente tørt vejr hele dagen, og fra morgenstunden vil det primært være overskyet. Vi kan glæde os over at skyerne holder på det lune vejr, og temperaturen kommer op mellem 16 og 20 grader. Senere på eftermiddagen kan vi være heldige at se solen titte frem hist og her. Vi får en let til frisk vind fra vest på omkring 4-5 m/s, som langsomt aftager i løbet af dagen og kommer helt ned på 1-2 m/s fra vest og sydvest. Hen mod aftenen vil skyerne atter tage til, og solen vil gå ned ca. kl. 19:34.
UV: 3,3 | Sol op: 06:38 | Sol ned: 19:34 | Luftfugtighed: 66%
Tirsdag:
Tirsdagen skal du stå tidligt op for at sige godmorgen til solen, som står op kl. 6:40. Her starter vi med en temperatur på 12 grader og overskyet vejr. Men i løbet af dagen klarer det lidt op, og vi når en temperatur mellem 16 og 20 grader, samt en svag til jævn vestlig eller skiftende vind. Vi får tørt vejr med lidt eller nogen sol. Hen mod aftenen ser vi solen bryde frem, med en let til svag vind på 2-4 m/s fra syd og sydøst. Vi får temperaturer ned mellem 13-14 grader. Solen siger tak for i aften kl 19.31.
UV: 3,4 | Sol op: 06:40 | Sol ned: 19:31 Luftfugtighed: 68%
Onsdag:
Det bliver en grå dag, da skyerne vil have overtaget himlen hele dagen. Morgenen starter ud med tørt vejr, og en svag til let vind på 2-5 m/s fra øst. Hen mod dagen kommer der byger, og en temperatur på 18-19 grader, samt en blød brise fra øst på 6-7 m/s. Vi får vindstød op mod 10 m/s. Om aftenen kan vi se frem til mere regn, og stadig en blød brise fra øst på 7 m/s. Temperaturen falder til 16-18 grader. Solen når ikke engang frem, og går ned kl. 19.28 bag skyerne.
UV: max. 3,2 | Sol op: 06:42 | Sol ned: 19:28 | Luftfugtighed: 77%
Torsdag:
Torsdag kan planterne glæde sig over at vi får regn og byger, og kun lidt sol. Temperatur mellem 16 og 20 grader, og frisk og let vind fra sydvest.
UV: max. 3,2 | Sol op: 06:44 | Sol ned: 19:26 | Luftfugtighed: 89%
Fredag:
Regn eller byger hist og her, men i perioder også lidt sol. Dagtemperatur op mellem 16-17 grader og nattemperatur ned mellem 14-15 grader. Hele døgnet svag til frisk vestlig eller skiftende vind.
UV: max. 3,2 | Sol op: 06:46 | Sol ned: 19:23 | Luftfugtighed: 89%
Lørdag:
Mest tørt og overskyet vejr. Kun lidt sol ind imellem. Temperatur på 14-16 grader, med en let brise fra nordøst og øst på 5-6 m/s.
Sol op: 06:48 | Sol ned: 19:19
Søndag:
Tørt og skyet vejr, med en temperatur mellem 13-15 grader, og en let brise fra øst på 5 m/s.
Sol op: 06:50 | Sol ned: 19:17
Har du billeder af vejret fra ugen som vi må dele her på siden, må du meget gerne sende dem til os på [email protected]