10.6 C
Stege
tirsdag, 30. maj 2023
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Høst Møn

26. august 2022 14:00 - 28. august 2022 14:00

Høst Møn

Høst Møn er sommerens sidste festival. Det er elektrisk guitar og dramatisk synth. Der er økologisk fadøl og lokalbrygget gin. Det er fællesspisning under kulørte lamper. På en campingplads med havudsigt, stjernehimmel og træk-og-slip.

Høst Møn er en festival for mennesker, der gerne vil lytte til musikken. Vi booker bredt fra dit yndlingsband til de små spillesteders snavsede juveler. Der kommer mindst 10 bands på årets festival.

Weekenden 26.-28. august 2022 afholder vi for fjerde gang Høst Møn på Møn Camping, Hårbølle Strand. Vi starter fredag klokken 14 og slutter samme tid om søndagen.

Fredag og lørdag aften er der opbyggelig fællesspisning med nedbrydeligt bestik, og det er med i prisen. Det er langbordsmiddag med fælles servering, hvor man kan dele en flaske vin med sine sidemænd og -kvinder. Ikke børnene, dem skal man ikke drikke med.

Frokosten lørdag og morgenmad lørdag og søndag kan købes på pladsen.

Baren er fortsat billig og fuld af gode sager fra vores samarbejdspartnere. Vi serverer øl fra To Øl, drinks fra Mikropolis og gin-cocktails fra Isle of Møn Spirits – det hele er så økologisk, at man bare kan putte det i kroppen.

Detaljer

Start:
26. august 2022 14:00
Slut:
28. august 2022 14:00
Begivenhed Kategorier:
,
Hjemmeside:
https://www.hoestmoen.dk/

Arrangør

Høst Møn
E-mail:
info@hoestmoen.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Møn Camping – Hårbølle Strand
Haarboellevej 87
Askeby, 4792
+ Google Maps
Telefon:
26 74 95 63
Se Sted hjemmeside