14.5 C
Stege
tirsdag, 17. maj 2022
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag: Ekstrem Fordøjelse

15. marts 19:00

Alle kender følelsen af at være sulten, og de fleste kan sikkert genkende den gentagende lyst til mad i løbet af dagen. Modsat os mennesker trives slanger med at æde enorme måltider efter lang tids faste.

Med et ekstremt fordøjelsessystem kan slanger nemlig æde mere end deres egen kropsvægt efter mange måneders faste, og studier på Aarhus Universitet har været med til at forklare hvordan og hvorfor stofskiftet stiger under fordøjelsen af de enorme måltider. Den nyeste forskning viser også at slangernes muskler vokser under fordøjelse helt uden motion – og en forståelse af denne evne kunne være fordelagtig i at forhindre mennesker i at miste muskelmasse under sygdom og aldring.

Forskning i slangens ekstreme fordøjelsessystem giver indblik i hvordan dyr og mennesker overlever langvarig faste, og foredraget vil derfor drage paralleller til mennesket i perioder uden føde. Herunder hvordan ekstrem, længerevarende underernæring påvirker hele menneskekroppen og leder til fysiologisk forfald. En del af denne viden stammer fra studier i Warszawas ghetto hvor jødiske læger udførte fysiologiske målinger under 2. verdenskrig.

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.

Sprog: dansk
Pause: 20 minutter
Forelæser: professor i zoofysiologi Tobias Wang, Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Længde: 02:00

Detaljer

Dato:
15. marts
Tidspunkt:
19:00
Begivenhed Kategori:
https://biomon.dk/foredrag/

Sted

Bio Møn
Storegade 55
Stege, 4780 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
23 23 21 85
View Sted Website